|
Lingvistiske arbejder |
|
Igennem årene har jeg holdt foredrag og skrevet artikler om forskellige emner inden for den indoeuropæiske og græske sproghistorie. Nogle av disse bidrag kan ses her i fulde eller begrænsede versioner. Jeg forsker nu i den måde, begreberne divergens og konvergens bruges på i moderne historisk sprogvidenskab. Det 19. århundredes filologi og sammenlignende sprogvidenskab fokuserede, i overensstemmelse med det romantiske verdensbillede, på sprogslægtskab. Indoeuropæistikken førte således en stor del av verdens sprog tilbage til en fælles rod – typisk anskueliggjort ved hjælp av stamtræet. I det 20. århundrede har kritikere imidlertid villet forklare lighederne som følge av konvergens.
Projektet arbejder med den hypotese, at de skiftende modeller for disse tre sproglige globaliseringstendenser avspejler de forskellige perioders holdning til forholdet mellem nation og verdenssamfund. Samtidig vil kontrasteringen av de tre eksempler inden for rammerne af globaliseringsbegrebet kunne føre til en bedre forståelse av de faktiske udviklinger. |
Den græske koiné, der i ét årtusinde var lingua franca i det østlige middelhavsområde, blev tidligere betragtet som en kunstig sammenblanding af naturligt fremvoksede dialekter, hvorimod den i de senere år er blevet paradigme for den såkaldte koineisering. Den tidlige sprogvidenskab analyserede den latinske substandard, vulgærlatin, som en selvstændig udspaltet dialekt, de romanske sprogs egentlige formoder, hvorimod man i nyere tid snarere vil se det latinske sprog som et kontinuum.